Power BI med data fra EazyProject og Business Central
Få et komplet overblik fra dag 1
Bruger I meget tid på manuelle dataudtræk og komplicerede beregninger for at få indsigt i jeres projekter? Vi har gjort alt arbejdet for jer, så I kan komme hurtigt i gang med denne Power BI dashboard-pakke, som kombinerer datakilderne fra EazyProject og Business Central. Dette giver jer et hurtigt og enkelt overblik over jeres forretning.
Vi tilbyder jer et rapporteringsværktøj med prædefinerede dashboards og rapporter, som er baseret på jeres data i EazyProject og Business Central. I får et unikt overbliksbillede med præcise resultater samt mulighed for at dykke dybere ned i data, og dermed opnå en specifik indsigt.
Målgruppe
Virksomheder, der benytter projektstyringsværktøjet EazyProject og ERP-systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Forudsætninger
- Power BI Pro licenser til de brugere, der skal arbejde med Power BI
- Oprettelse af en systembruger med Microsoft 365 licens samt en Power BI Pro licens
- Microsoft Dynamics 365 Business Central
- EazyProject
- API-nøgle
Hvad er Business Intelligence?
Med Business Intelligence (BI) kan I omdanne rå data til meningsfulde indsigter, som kan bruges til at træffe bedre beslutninger, forbedre effektiviteten og øge konkurrenceevnen.
BI indeholder fire elementer, som gør det muligt at visualisere data fra forskellige kilder på en overskuelig og interaktiv måde.
Element | Beskrivelse |
Datakilde | Datakilder er de systemer, som Power BI trækker data fra. I denne pakke henter vi data fra EazyProject og Business Central. Det er muligt at tilføje ekstra datakilder, som en udvidelse til pakken. |
Integration | Vi bruger integrationer til at få data over i Power BI’s cloud miljø. I denne pakke anvender vi EazyProjects Web API samt en udvidelse til Business Central. |
Dataopbevaring | I forbindelse med integrationen bliver data transformeret og vi tilføjer en række beregninger. Data bliver placeret i Power BI’s cloud, som der ligger på servere i EU. |
Visualisering | Vi anvender Microsoft Power BI, som vores visualiseringsværktøj. Her er det nemt at udvide med ekstra dashboards, som en udvidelse til pakken. I har også mulighed for at arbejde videre med data i Excel, hvor I kan bruge datamodellen fra Power BI som en kube. |
Hovedfunktionalitet
Denne pakke består af 6 prædefinerede dashboards og rapporter, der giver jer et hurtigt og intuitivt overblik over jeres forretning, baseret på jeres data fra EazyProject og Business Central.
Der er dashboards, som udelukkende anvender data fra en af datakilderne, mens andre dashboards kombinerer data fra begge datakilder.
Dashboards med data fra EazyProject
Time statistik
På dette dashboard får I et afdelingsoverblik over medarbejdere og deres tidsregistreringer samt planlægning af fremtidigt arbejde på projekter.
Projekt overblik
På dette dashboard kan I dykke ned i de forskellige projekter og se de tilhørende fakturaer for at få et overblik over projektøkonomien fra EazyProject.
Pipeline / Work at risk
Dette dashboard viser, hvor meget arbejde I har planlagt i fremtiden samt hvor meget af de forbrugte timer, der er faktureret.
Dashboards med data fra Business Central
Resultatopgørelse
På dette dashboard får I et overblik over jeres resultat for indeværende periode.
Månedsrapportering
Dette dashboard giver jer et overblik jeres månedsrapportering med budget og indeks.
Dashboards med data fra EazyProject og Business Central
Omsætning
Dette dashboard viser et samlet overblik over jeres økonomi, faktureringsgrad, kunder og pipeline.
Resultatopgørelse med projekt detaljegrad
På dette dashboard har I mulighed for at dykke ned i finansrapporten og se hvilke projekter og medarbejdere, som de forskellige konti poster stammer fra.
Hvordan gør vi
- Afklaringsmøde
Vi starter med et afklaringsmøde, hvor vi gennemgår processen og for afklaret, hvordan vi skal tilgå jeres system. Vi skal også have identificeret, hvem der skal være jeres tekniske kontakt til os. - Integration mellem Power BI, EazyProject og Business Central
Vi opsætter datakoblingen mellem Power BI, EazyProject og Business Central, og kontroller at jeres data kommer rigtigt ind, og vises korrekt. Datamodulet tager udgangspunkt i felter, der ligger som - Oprettelse af brugere
Vi opretter de Power BI brugere, som skal kunne tilgå Power BI dashboard-pakken, samt opsætter den af jeres medarbejdere, som skal være administrator. Vi hjælper også med at oprette et work space til Power BI. - Overlevering og introduktion
Vi overleverer løsningen til jer, sammen med en kort introduktion i hvordan I benytter systemet (1 time). Ønskes der yderligere undervisning eller opsætning af yderligere analyser eller funktionsområder aftales det efterfølgende. Vi beholder vores administrator adgang, så vi løbende kan opdatere systemet.
Udvidelse af pakken
Det er muligt at udvide pakken med flere datakilder, beregninger og dashboards.
Kontakt os, så vi kan tage en snak om, hvilke muligheder der er, og vi kan drøfte om det er noget, I selv kan gøre eller om det er noget, vi skal hjælpe med.