Skip to the content

Vi oplever stadig markant vækst og søger derfor en dygtig og engageret konsulentchef, der kan indgå i tæt samarbejde med vores øvrige konsulenter og vores kunder.

Som konsulentchef vil du få ansvaret for at lede og fordele opgaverne i afdelingen, samt forestå koordinering og opfølgning internt og med kunder. Sideløbende vil du selvstændigt skulle varetage ERP-konsulentopgaver, både ad hoc og i større projekter.

Vi forestiller os, at du i nogle år har arbejdet som ERP-konsulent, og nu har mod og lyst til at prøve dig selv af som leder af en konsulentafdeling.

Du kommer til at referere til konsulentdirektøren, og vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige datterselskaber i Consit Gruppen. Du bliver en del af en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og en uformel kollegial omgangstone.

Arbejdsopgaver
  • Daglig leder af konsulentafdelingen
  • Fordeling af afdelingens opgaver samt opfølgning herpå
  • Løbende konsulentopgaver hos kunder samt i større implementerings projekter
  • Forretningsrådgivning og analyser af processer og behov
  • Deltagelse i pre-sales aktiviteter
  • Koordinering og sparring med de øvrige datterselskaber i Consit Gruppen

Sådan forestiller vi os den gode kandidat til stillingen
  • Erfaring som ERP-konsulent indenfor Microsoft NAV/Business Central og lyst til at få ledelsesansvar
  • Det vil være en fordel, hvis du har en regnskabsmæssig baggrund
  • Gode samarbejdsevner, lyst og evner til uddelegering og opfølgning
  • God til kommunikation både skriftligt og mundtligt
  • Du arbejder velorganiseret og sætter en ære i at overholde aftaler og deadlines
  • Du har en positiv indstilling, godt humør og stærke relationelle færdigheder
Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til konsulentdirektør, Marianne Nørskov på mobil 20 88 36 06.
Du bedes sende din ansøgning vedlagt CV til mgn@dynateam.dk

Stillingen ønskes besat snarest muligt og ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Om Dynateam og Consit Gruppen

Dynateam er blandt de førende leverandører af ERP-løsninger, baseret på Microsoft Dynamics NAV og Business Central. Dynateam er en del af Consit Gruppen.

Consit Gruppen er koncernselskab for otte højt specialiserede IT-virksomheder.
De otte datterselskaber er hver især førende specialister indenfor deres specifikke forretningsområde, men er samtidig en del af ét samlet digitalt hus, hvor forretningsområderne komplementerer hinanden på bedste vis og kan bindes sammen til et sammenhængende og integreret digitalt univers hos vores kunder.

Vi tilbyder dig frihed under ansvar og en arbejdsdag, hvor du i høj grad får mulighed for selv at præge jobbet. Vi bor i helt nye og flotte lokaler med gode parkeringsforhold og tæt på offentlig transport. Du kommer til at arbejde sammen med gode og kompetente kollegaer i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor tonen er uformel. Vi har endvidere en attraktiv frokost-, sundheds- og pensionsordning.